Den videnskabelig beskrivelse af menneskets psykologi har gennem de senere år gennemgået en voldsom forandring. Det har naturligvis også stor betydning for den måde, vi opfatter os selv på i relation til vores arbejdsliv.

Nedenfor er listet nogle af de emner, hvor udviklingen inden for hjerneforskningen kan byde ind med et nyt og anderledes perspektiv, som kan åbne op for nye måder at tænke på de klassiske problemstillinger på:

FORANDERLIGE HJERNER. Forandring og den nødvendige omstilling opfattes hyppigt som et livsvilkår på arbejdspladsen. Vi er hele tiden udsat for forandringer og nye udfordringer, og må hele tiden tage stilling til, hvordan de skal håndteres. Men hvordan reagerer hjernen egentlig grundlæggende på forandring? Og hvorfor arbejder den ofte imod, selvom vi selv synes vi er omstillingsparate?

TÆNKEPAUSER. Alt det hjernen laver, når vi ikke aktivt bruger den til noget bestemt, har gennem de senere år vist sig at spille en lige så stor rolle for vores handlinger, tanker og valg, som vores bevidste stillingtagen til verden omkring os. Det betyder, at vi faktisk får meget forærende – hvis vi blot forstår at håndtere den måde, hjernen selv arbejder på.

HJERNER I SAMSPIL. Når man taler om hjernen, fokuserer vi ofte på den enkelte hjerne: Hvordan reagerer vi, hvordan handler vi og hvad kan vi selv gøre, for at det hele går godt. Men hjerner eksisterer ikke i isolation. Vi er sociale dyr. Følg med i, hvordan traditionelt “bløde” værdier som tillid og humor spiller en stadig mere tydelig rolle i beskrivelsen af, hvordan vi interagerer med hinanden.

MOTIVATION og DRIVKRAFT. Hvad driver os? Og hvordan taler man til de dele af hjernen, som styrer vores grundlæggende motivation? Når vi hører om hjernen i forbindelse med drivkraft og motivation, handler det oftest om belønningssystemer eller belønningsstoffer. Den nutidige hjerneforskning tegner imidlertid et meget mere nuanceret billede af mekanismerne bag menneskers motivation, som passer langt bedre med, hvordan vi generelt opfatter og agerer i verden.

EN HÅRFIN BALANCE. Arbejdslivet er – lige som livet i øvrigt – fyldt med balancer. Work/life-balance, balance mellem opgaver og tid, fordybelse og deadlines, osv. Hjernen balancerer også på en hårfin balance, som strækker lige fra de fysiologiske funktioner, som ligger bag stress og udbrændthed, etc. til de mere overordnede og avancerede mentale opgaver. Kan vi lære noget om balancen i vores eget liv ved at se nærmere på hjernen?

KONTAKT:

Eller book direkte på:

Foredragsportalen (info@foredragsportalen.dk) 70 26 01 00 eller hjemmesiden Bifald.dk

NK Music (mail@nkmusic.dk) 70 20 36 48 eller hjemmesiden Nkmusic