Hippocampus vigtigste brik i sprogindlæring efter hjerneskade?
Et af de væsentligste forskelle mellem menneskets to hjernehalvdele er at sprogforståelsen hos langt de fleste mennesker overvejende er lokaliseret i venstre hjernehalvdel. En vigtig undtagelse udgøres imidlertid af en bestemt type patienter: personer med væsentlige læsioner i den venstre hjernehalvdels sprogcentre.
Børn der er født med, eller tidligt i deres liv får, skader i de dele af venstre hjernehalvdel der normalt varetager de vigtigste sprogfunktioner, vil i de fleste tilfælde udvikle stort set normale sprogkundskaber, men i modsætning til personer med intakt venstre hjernehalvdel vil disse placere sig i den højre hjernehalvdel. Forskere har for nyligt undersøgt en række patienter med hjerneskade i venstre hjernehalvdels sprogcentre og er kommet et væsentligt skridt nærmere en forståelse af hvordan denne etablering af sproget i højre hjernehalvdel foregår.
Det overraskende resultat er at en skade i de vigtigste sprogcentre ikke som ventet i sig selv resulterer i at sproget bliver flyttet til højre hjernehalvdel. I de fleste tilfælde ser det tværtimod ud til at den konkrete sprogfunktion i hvert enkelt tilfælde, hvor det er muligt, i stedet bliver overtaget af nærliggende strukturer placeret i samme hjernehalvdel som det skadede område. Dette kan dog kun ske i det omfang disse strukturer endnu ikke har specialiseret sig i at udføre andre funktioner.
Til gengæld er der blevet påvist en stærk tendens til at skader i venstre hjernehalvdels hippocampus (‘søhesten’ som vi efterhånden har stiftet bekendtskab med flere steder her på HjerneDannelse) og strukturer i umiddelbar nærhed heraf resulterer i at sproget bytter side. Hvorfor er det interessant ?
Hippocampus fungerer som en slags hjernens bibliotekar, og står for store dele af den arkivering som foregår i hjernen (vi kalder normalt denne funktion “hukommelse”! ). I forbindelse med sproget spiller hippocampus en vigtig role for memoriseringen af ord i det såkaldte “mentale leksikon” og i indlæring af regelbestemte ordkombinationer, den “mentale grammatik”.
Under indlæring af sproget formidler hippocampus forbindelsen fra sanseindtryk og det hørte sprog til de klassiske sprogområder (Brocas og Wernickes områder). Ved længere tids indlæring kan disse dog efterhånden blive uafhængige af hippocampus for at udføre deres funktion. Men hvis de beskadigedes kan funktionen kun flyttes til et nyt sted, hvis denne sides hippocampus er intakt !
Udviklingen af sprog i højre hjernehalvdel som kompensation for venstre, ser således ikke længere ud til at foregå fuldstændig automatisk, men er istedet i al væsentlighed afhængig af om skaden omfatter hippocampus. Det der i følge denne model sker, når sproget holder flyttedag ved hjerneskade i venstre side, er at højre hippocampus, der tidligere var undertrykt af venstre sides dominans, pludselig træder ind og lagrer de mange sprogindtryk i sin egen hjernehalvdel.
Selvom sagen ikke er endelig afgjort, antyder flere studier kraftigt at hippocampus generelt spiller en stor rolle for fordelingen af funktioner mellem hjernens to halvdele. Højre hippocampus er således aktiv under sprogindlæring, selv hvis venstre hippocampus er intakt, og tanken er at den så at sige trækker sprogfunktionen over i højre hjernehalvdel, når der ikke som vanligt er et stærkere modtræk mod venstre hjernehalvdel fra denne sides hippocampus.
Hvis vi bliver i biblioteksmetaforen et øjeblik, kan vi beskrive sprogudviklingen som følger: Et bind (et sprogindtryk) modtages ved skranken (ørerne) og gives videre til de to bibliotekarer, venstre og højre sides hippocampus. De er dog normalt ikke ligeværdige, idet venstre sides hippocampus er overbibliotekar og højre sides hippocampus er underbibliotekar. Under normale omstændigheder giver overbibliotekaren således besked til underbibliotekaren: “det her tager jeg mig af! “. Men hvis overbibliotekaren er syg eller fraværende, så er underbibliotekaren altså fuldt i stand til at overtage hans opgaver, og selv foretage arkiveringen af de relevante oplysninger.
At sproget sådan uden videre kan indlejre sig i højre hjernehalvdel har en bemærkelsesværdig konsekvens. Den højre hjernehalvdel anses jo normalt for at være ansvarlig for rumlig orientering (det vi kalder “visuospatiale færdigheder”). Sproget udnytter altså i denne situation centre i hjernen, som normalt ville blive brugt til at skabe et form for indre “mentalt rum”. Da sprogindlæringen udviklingsmæssigt foregår meget tidligt, er det meget tænkeligt at venstre hjernehalvdel oprindeligt også tjente denne funktion, men at den så at sige er blevet fortrængt af sprogets tidlige udvikling i hjernen. Sproget udnytter således områder i hjernen, der oprindeligt er udviklet til at bearbejde rumlige figurer, og faktisk så har dette sat sig spor i sprogets konstruktion, hvor rumlig orientering ofte bruges som udtryk for abstrakte begreber eller følelser: det er derfor vi siger at vi er “ovenpå” eller “nedtrykte” (- men det er alt sammen en anden historie, som må vente til en anden gang! ).
Hos voksne der pådrager sig tilsvarende skader er disse (såkaldte “transhemisfæriske”) skift forholdsvis sjældne, fordi en vigtig forudsætning for at sproget kan indlejre sig i andre områder end de normale er, at disse endnu ikke er blevet reserveret til andre formål. Da vi som voksne sjældent går og gemmer på store ubrugte områder i hjernen, er det derfor svært for højre hippocampus at finde tilstrækkelig med ny “hyldeplads” til at rumme alle de oplysninger, der er nødvendige for at opbygge velfungerende sprogkundskaber fra bunden af.
Derimod kunne undersøgelserne tyde på, at der er større håb om at en intakt venstre hippocampus under optimale forhold kan være i stand til at bøde på skaderne i de regulære sprogcentre ved at flytte nogle af deres funktioner til nærliggende strukturer, hvis den altså bliver givet muligheden for at indlære de tabte færdigheder påny. Dette kræver dog at skaderne ikke er for omfattende. Under alle omstændigheder er prognosen bedre for barnehjernen, der i højere grad end den færdigt udviklede voksenhjerne, er plastisk og i stand til at omstille sig.
Moralen af historien: Vi skal være gode ved vores bibliotekarer (både dem i hjernen og på folkebiblioteket), og vi må værne om vores søheste (både dem i hjernen og dem i havet)!
Reference: Knecht S (2004) Does language lateralization depend on the hippocampus? Brain 127: 1217-1218.