Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvordan finder vi ud af, hvor vi skal hen?
Mennesket har altid været drevet af håb og drømme. I de senere år har selv naturvidenskaben åbnet sine øjne for, hvordan mennesket styres af sine forestillinger om fremtiden og ikke blot af medførte eller tillærte vaner.
Men hvad betyder det for vores måde at opfatte verden og hinanden på? Og hvordan kan en mere humanistisk tilgang til mennesket komplementere det naturvidenskabelige verdensbillede og være med til at sikre, at vi former vores samfund på en hensigtsmæssig måde?
Kom med på en spændende rundrejse i det emne, som ligger os alle sammen nærmest – mennesket selv. En rejse på kryds og tværs af traditionelle videnskabelige discipliner og fagtraditioner. Få et sjældent indblik i, hvordan naturvidenskab og humanisme ikke blot kan, men også må, gå hånd i hånd, når det gælder noget så vigtigt som, hvordan vi former os selv og vores fremtid.
Foredraget omhandler emner, som er behandlet i bogen “HUMAN – På sporet af det menneskelige”
KONTAKT:
Eller book direkte på:
Foredragsportalen (info@foredragsportalen.dk) 70 26 01 00 eller hjemmesiden Bifald.dk