Den dybe søvn er essentiel for vores evne til at huske
Det har længe været under kraftig mistanke, at søvn spiller en væsentlig rolle for vores evne til at lagre nye indtryk og oplevelser i vores hukommelse. En gruppe amerikanske forskere er nu kommet en væsentlig skridt videre i forståelsen af, hvordan dette konkret foregår.
De udførte en række forsøg, som for så vidt var ganske simple: de lod en håndfuld rotter opdage og udforske en række nye, hidtil usete situationer eller ting, mens de målte de mønstre af aktivitet, der dannedes i de forskellige dele af hjernen under oplevelsen. Dernæst fulgte de rotterne gennem de næste par døgn, idet de stadig målte hjernens aktivitet i de forskellige centre af hjernen.
En gentagelse af de oprindelige mønstre af aktivitet kunne nu tjene som en indikation af, at hjernen genkaldte oplevelserne (ved så at sige kørte dem gennem systemet en gang til) for at danne de forbindelser, som er nødvendige for at opbygge langtidshukommelse for disse oplevelser.
Resultaterne taler i høj grad for sig selv: Mens de mønstre af hjerneaktivitet, der knyttede sig til den oprindelige oplevelse, stort set kunne spores konstant gennem de følgende 48 timer, så var de særdeles stærkt aktiveret i en bestemt tilstand: den dybe søvn. Under REM-søvn (“drømmesøvn”) var de til stede i svingende grad, og i den vågne tilstand kun i meget svag grad.
At mønstrene kun er svagt aktiveret i den vågne tilstand, tolker forskerne således, at de i vågen tilstand bliver overdøvet af de indkommende sanseindtryk, der optager hjernens kapacitet, så den ikke har det samme overskud til at bearbejde de tidligere oplevede situationer. I den dybe søvn, hvor al forstyrrende aktivitet er lukket ned, kan den derimod benytte hele kapaciteten på at bearbejde de tidligere oplevede indtryk, og befæste dem i hukommelsen.
De gode, gamle science-fiction film, hvor indlæring foregår ved at man sover med elektroder på hovedet, der sender al den information vi har brug for ind i hjernen, er således ikke helt ved siden af. Nok må selve indlæringen foregå i vågen tilstand – men det er tilsyneladende under søvnen, at vi for alvor lagrer det indlærte til senere brug !
At mønstrene kunne spores i helt op til 48 timer, og således synes at blive bearbejdet op til to døgn efter den oprindelige oplevelse, forklarer tidligere fund, der har påvist at mangel på søvn, selv lang tid efter oplevelsen af særlige situationer, kan påvirke hukommelsen for disse oplevelser.
Det er måske bemærkelsesværdigt, at REM-søvnen, den tilstand hvor vi drømmer, tilsyneladende kun spiller en mindre rolle i forhold til at fæste nye oplevelser i hukommelsen. De fleste forskere er dog enige om, at dette ikke betyder at REM-søvnen ikke har en vigtig funktion i forhold til vores hukommelse, men blot at dens funktion er en anden, og måske mere kompleks, end den stadige gentagelse af tidligere oplevelser, som finder sted i den dybe søvn. Med andre ord: vi ved stadig ikke, hvorfor vi drømmer !
Et andet interessant resultat, som forsøget fandt frem til, var at der tilsyneladende ikke er særlige præferencer for hvilke områder, der er aktiveret under gentagelsen af de målte mønstre af hjerneaktivitet. Man har tidligere ment at hippocampus, der spiller en stor rolle for hukommelsens funktion i alle pattedyr, burde være særlig aktiveret under lagring af hukommelsesspor, men dette synes altså ikke at være tilfældet under den dybe søvn. Aktiviteten var derimod spredt udover mange forskellig områder af den forreste del af hjernen.
En vigtig tilføjelse er i øvrigt, at de nævnte gentagelser af tidligere aktiverede hjernemønstre kun blev observeret, hvis rotterne havde oplevet noget nyt. Dette siger vel egentlig sig selv: hvis vi ikke har oplevet noget nyt, er der heller ikke noget at danne en ny hukommelse omkring !
Forsøget har således påvist, at hvis vi vil lære noget nyt – og også vil kunne huske det endnu lang tid efter indlæringen – er det helt essentielt at få sig en god, dyb nattesøvn. Jeg vil således benytte lejligheden til at gentage det gamle husråd: hvis man skal til eksamen (eller en anden mentalt krævende situation, der kræver at man kan overskue og huske en stor mængde materiale) så hjælper det ikke noget at sidde oppe og læse hele natten dagen forinden. Læs i god tid – og brug så natten før på at sove, så du senere kan huske alt det, du har læst !
Det skal dog understreges, at dette ikke er en opfordring til at sove mere end de normale 7-8 timer. Andre studier har vist at folk der sover for meget får de samme søvnproblemer, ja, endda oplever de samme træthedssymptomer i løbet af dagen, som folk der sover for lidt. Jo tættere man kommer på de optimale 7-8 timer (der er individuelle forskelle), jo bedre er det tilsyneladende.
Reference: