Nye medlemmer af menneskets nærmeste familie fundet
Efter mere end et års udgravninger på den indonesiske ø Flores, som ligger øst for Java, lod forskere fra to forskellige universiteter i Australien bomben sprænge. Til alle palæontologers og antropologers store overraskelse har de fundet et nyt og højst uventet medlem af den menneskelige familie. En kantet brik i den menneskelige udviklings historie, som ikke rigtig synes at passe ind i det billede vi har haft af denne udvikling hidtil.
Fundet er bemærkelsesværdigt på flere måder. Først og fremmest er der tale om en afart at arten Homo (=”menneske”, som vi selv tilhører) som er uhørt lille, kun godt og vel en meter høj i fuldt udvokset størrelse, dvs. ca. på størrelse med et syvårs barn. Faktisk resulterede denne meget beskedne størrelse (det er mindre end de fleste moderne mennesker af dværgvækst) i at forskerne først troede at de havde fundet skelettet af et barn. Men efterhånden som der dukkede flere og flere eksemplarer op, fandt de ud af at der var tale om en helt ny art.
Dernæst er fundet interessant, fordi disse små mennesker har levet indtil for ret nylig. De skeletter man har fundet er de sidste rester af fortidsmennesker, som har levet for mellem 95.000 og 13.000 år siden. Dermed bliver den nye, lille afart af mennesket (døbt “Homo Floresiensis”, “mennesket fra Flores”, efter øen hvor de er fundet) det sidste overlevende medlem af menneske-familien (foruden naturligvis os selv, Homo Sapiens).
Tidsperspektivet har også den følgeslutning at kontakt mellem moderne mennesker og det lille “menneske fra Flores” er aldeles sandsynlig. De moderne mennesker spredte sig nemlig udover de sydøstasiatiske øer og Australien i perioden mellem for 45.000 og 40.000 år siden. Det betyder at der har været mulighed for kontakt mellem det moderne menneske og Homo Florensiensis i godt og vel 30.000 år!
Helt sikker på en sådan kontakt kan man dog ikke være, idet der først er tydelige spor efter moderne mennesker på selve øen Flores fra for godt 11.000 år siden. Det er altså også muligt at vi moderne mennesker lige præcis er kommet en omgang for sent ud til Flores.
Men hvem var de så, disse små mennesker fra Flores, som medierne ikke har været sene til at døbe “hobitter” efter de små, kære og medmenneskelige væsener fra Tolkiens “Ringenes Herre”?
For det første er den mest sandsynlige teori om, hvordan de er opstået, at de er en videreudvikling af javanesisk Homo Erectus, som levede i området for omkring 2 millioner år siden. Men man ved endnu ikke om dværgstørrelsen er udviklet på øen, eller om de allerede var små, da de nåede til Flores. Det første er nok mest sandsynligt, idet man fra andre dyrearter kender til at isolation på øer har ført til at arterne er blevet mindre, simpelthen for at de kunne overleve med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed på en ø, forholdvis isoleret fra omverdenen.
De levede sandsynligvis af alskens forskellige dyr og planter, som de kunne få fat på. Særligt interessant er at man har fundet rester af dværgelefanter, såkaldte Stegodoner, som tilsyneladende uddøde på Flores for omkring 12.000 år siden som følge af voldsomme vulkanudbrud, det samme tidspunkt hvor man mener at Homo Floresiensis har måtte opgive ævred og uddødde.
De små Flores-mennesker menes også at have jaget komodo-varaner, som må have virket som kolosser i forhold til de små mennesker, og endnu den dag i dag er et særdeles farligt bekendtskab for os, trods alt lidt større og stærkere mennesker!
Alt dette har de altså formået på trods af deres uanselige størrelse, og på trods af at deres hjerne var meget lille, mindre end en chimpansehjerne. Faktisk var deres hovedskal kun på størrelse med en grapefrugt!
Det med hjernestørrelsen skal man dog passe lidt på med at drage forhastede konklusioner ud fra. For i forhold til deres beskedne størrelse, så har Homo Floresiensis faktisk haft en af de allerstørste hjerner i forhold til kropsstørrelse vi kender til.
Det er derfor også et åbent spørgsmål hvor avancerede disse små mennesker egentlig var. Vi ved at de rent anatomisk havde træk, som peger tilbage mod de ældre og mere primitive medlemmer af menneskets familie, først og fremmest Homo Erectus, men vi ved også at de brugte ild og avancerede stenredskaber, og i det hele taget i kraft af deres veludviklede tobenede gang og statur måske i allerhøjeste grad må have fremstået som ekstremt små udgaver af os selv, Homo Sapiens.
Skal vi tro de hidtige forskningsresultater uddøde disse fortidsmennesker altså for ca. 12.000 år siden. Men de mange legender fra området (som bl.a. har været med til at anspore forskerne til at lede efter knoglerester i Liang Bua-hulen hvor skeletterne blev fundet) som fortæller om små, mystiske væsener der ligner os selv til forveksling stiller et væsentligt spørgsmål ved om denne datering er rigtig.
Bl.a. fortællerne sagnene om et folk af små mennesker kaldet “Ebu Gogo”, som skulle have boet netop på øen Flores, som der stadig verserede historier om blandt lokalbefolkning helt op i 1900-tallet, hvor de første europæere ankom til de mange små indonesisker øer.
Fundet af Homo Floresienses, hobbitterne fra Flores, ændrer således ikke bare vores syn på hele den menneskelige udviklingshistorie, og stiller påny spørgsmålet om vores specifikke art, Homo Sapiens, er det eneste medlem af menneskets familie som har været i besiddelse af de hjerneskabte størrelser som bevidsthed og sjæleliv, men bringer også alle de øvrige historier, sagn og legender om overlevende fortidsmennesker i søgelyset igen. For hvis der har levet en hidtil ukendt art af små mennesker på Flores måske helt op i historisk tid, er det så stadig utænkeligt at der eksempelvis på lignende vis skulle have levet en kæmpe-art af mennesker andre steder, som kan have givet grobund for de mange fortællinger om Yetier, afskyelige Snemænd, Sasquatch og hvad de allesammen hedder?
Eller sandsynliggør myterne, der måske har overlevet Homo Floresienses med 12.000 år, at de mange myter, sagn og legender vi har i europæisk kulturhistorie om kæmper, giganter og jætter i virkeligheden handler om neanderthalerne, som vi må have stiftet bekendtskab med da det moderne menneske indtog Europa for ca. 40.000 år siden?
Vi ved det ikke, og forskerne har nu fået endnu flere spørgsmål at kaste sig over, så måske kan vi vente at der i de kommende år dukker endnu mere overraskende og bemærkelsesværdige fund op af jorden. Hvem ved?
Kun en ting er alle forskerne enige om omkring den nye art af menneske, Homo Floresiensis: der er absolut ingen chance for at de har givet gener videre til os, det moderne menneske, og på den måde indgår i den lange række af forfædre, som resulterede i Homo Sapiens. Hobitterne fra Flores uddøde som så mange andre medlemmer af menneskeslægten uden at efterlade sig efterkommere.