Dyrenes Historie

Uddrag fra anmeldelser:

”Her er den bog, jeg har savnet, siden jeg som stor dreng slæbte ’Den lille Brehm’ hjem fra folkebiblioteket.” – Bogmarkedet

”Desmond Morris favner slet ikke så bredt og formidler heller ikke så godt i sine tekster.” – Fra bibliotekernes lektørudtalelse

”Alt for meget dus med dyrene” – Jyllands Posten

”… rendyrket ferielæsning for dyrelskere!” – Frederiksborg Amts Avis

 

DYRENES HISTORIE er fortællingen om samlivet mellem dyr og menneske. Et samliv som har præget udviklingen af den menneskelige kultur og vores civiliserede samfund i langt højere grad end vi normalt går og tror.
DYRENES HISTORIE handler om udviklingen af vores kultur og samfund,med fokus på forholdet mellem dyr og menneske. Fra mødet med de store rovdyr på den afrikanske savanne over det forhistoriske makkerskab mellem hund og menneske og heste, grise, køer og fårs betydning for de første menneskelige samfund, forbi dyrenes rolle i kunst og videnskab, frem til vor tids debat om dyrevelfærd og bioteknologi. Så forskellige dyr som geparden, duen, krokodillen, rotten, geden, bjørnen, ulven, elefanten og bændelormen fortæller hver deres del af historien om forholdet mellem dyr og menneske.
DYRENES HISTORIE er kort sagt bogen for enhver dyreven, som ønsker at høre om forholdet mellem dyr og menneske og dets udvikling gennem tiderne.
DYRENES HISTORIE spænder i tid fra de første mennesker på Jorden frem til nutiden, hvor de senere års landvindinger inden for genetik, hjerneforskning og bioteknologi atter har placeret forholdet mellem dyrene og os centralt i vores opfattelse af os selv som mennesker.

 

 

Dyrenes Historie er p.t. udsolgt på forlaget.

Der er imidlertid aktuelle planer om et nyt oplag. Er du interesseret i at få besked, når/hvor/hvordan det nye oplag kan købes,  er du mere end velkommen til at sende en mail til kontaktadressen andetsteds på denne side. 

Bogen kan også lånes på biblioteket.