Den foranderlige hjerne …

Emnet er et af hjerneforskningens mest grundlæggende spørgsmål: Hvordan former hjernen vores oplevelse af verden?

Se også foredraget: Verden set fra hjernen

Til daglig er vi tilbøjelig til at tro, at den virkelighed vi oplever, blot er en simpel gengivelse af den verden vi lever i. I virkeligheden er der tale om en oplevelse, som størstedelen af hjernen er involveret i at skabe.

Bogen gennemgår de seneste forskningsresultater og forklaringer på, hvordan hjernen formår at udføre denne kraftpræstationen. Hjerneforskningens nutidige overbevisninger og teorier sættes derudover i relation til tidligere tiders filosofiske spørgsmål omkring forholdet mellem mennesket, bevidstheden og verden.

Undervejs kommer vi ikke blot omkring de relevante mekanismer i hjernen og hvordan de kan spores tilbage til en anderledes måde at opfatte dyrs og menneskers adfærd på, en de fleste af os nok er vant til. Vi vil også hilse på de klassiske filosofiske problemstillinger som spørgsmålet om bevidstheden natur og den frie vilje, som der vil blive kastet lys over ud fra de seneste forskningsresultater, såvel som tidligere bidrag til udforskningens af dyrs og menneskers adfærd.

Når jeg har valgt at skrive netop denne bog, skyldes det, at dette helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan hjernen former vores oplevelse af virkeligheden, er den grundlæggende nøgle til at forstå stort set alt, hvad hjernen laver.

Når vi forsøger at forklare mennesket ud fra neurovidenskabelige forskningsresultater, undlades dette problem desværre hyppigt. Forklaringer bliver dermed let overfladiske og ude af trit med den oplevelse af verden, vi alle kender fra vores daglige liv.

Resultatet af bogens gennemgang af de seneste forestillinger om hjernens opbygning og funktion er dermed et billede af hjernen og os selv, som på mange måder stemmer langt bedre overens med både tidligere forestillinger om menneskets væsen, såvel som vores personlige oplevelse af at være menneske i en uforudsigelig og mangfoldig verden, end den klassiske remse om, at vi blot er resultatet af simple biokemiske processer.

God fornøjelse!

Anmeldelser:

Svend Brinkmann: Hjernen er hot stof. Politiken d.  11. oktober 2015: “… et imponerende og prægtigt værk, baseret på en enorm mængde research inden for især neurovidenskab, adfærdsbiologi og filosofi, …” (4 ud af 6 hjerter). – LÆS MERE.

Steen Nepper Larsen: Et imponerende værk om hjernens opdigtede verden. Information, d. 21. november 2015:   “… kyndigt bliver læseren ført igennem hjerneforskningens og neurovidenskabens snørklede historie, introduceret til hjernens svimlende biologi og inviteret til at filosofere over, hvordan hjernen og bevidstheden er blevet opfattet inden for en lang række forskellige videnskaber og af en perlerække af eksperimentelle praktikere og tænksomme ånder.” – LÆS MERE.