Galen

Galen betragtes i dag som antikkens mest betydningsfulde læge. Hans skrifter havde altafgørende indflydelse på grundlæggelsen af den europæiske lægevidenskab og stod som (stort set) uantastet autoritet i mere end 1500 år.

En af Galens vigtigste principper var altid at undersøge sagerne ved selvsyn. Hans råd lyder således:

»Enhver, som ønsker at betragte naturens værker, må ikke stole på anatomiske skrifter, men kun på sine egne øjne. Han skal komme enten til os eller opholde sig sammen med en af vore disciple, eller også må han selv på egen hånd flittigt øve sig, idet han egenhændigt foretager dissektioner. «

Desværre opfattede eftertiden dette sådan, at man i stedet for at undersøge sagen selv, blot kunne nøjes med at læse Galens skrifter.

Meget mod sin vilje var Galen – eller snarere: den ufrivillige ophøjelse til absolut autoritet, som blev hans skrifter til del – dermed medvirkedende til at blokere et virkeligt fremskridt inden for medicinen i Europa frem til slutningen af 1500-tallet.

Hvad angår hjernens opbygning blev flere af Galens fejltagelser således først korrigeret af renæssancens anatomer – ført an af Andreas Vesalius.

 

[første version 17-3-2012]