Vesalius

Andreas Vesalius (eller med hans ikke-latinificerede navn: Andreas van Wessel) betragtes i dag som den moderne anatomis fader. Hans hovedværk, De humani corporis fabrice libri septem fra 1543, anses for at være et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker indenfor medicin og biologi nogensinde.

En af Vesalius’ væsentligste bedrifter var at han – selvom han i sine undersøgelser i vidt omfang tog undgangspunkt i den romerske læge Galens beskrivelser af kroppen og hjernen – så det som en af sine vigtigste opgaver at rette de fejl, som han måtte opdage i Galens beskrivelser.

 

Vesalius døde – angiveligt i 1564 – på den græske ø Zakynthos, på vej hjem fra en pilgrimsfærd til Jerusalem.

Vedholdende rygter har påstået at det skyldes at han var kommet for skade at påbegynde en obduktion af en endnu ikke helt død spansk adelsmand. Senere undersøgelser har dog vist at det blot et skrøner [1]. Selvom historien ikke er sandhed illustrerer den imidlertid på udmærket vis den historiske modvilje som har eksisteret mod at tillade obduktion af (selv døde!) mennesker – og som Vesalius også delvist fik at mærke.

 

reference:

[1] O’Malley CD (1954) Andreas Vesalius’ Pilgrimage. Isis, 45: 138-144.

 

[første version 17-3-2012]